Stress

Definition

Sympatikusaktivering kan anføres som en del af kroppens biologiske tilpasning til en situation, som opfattes som potentielt forstyrrende eller truende. Man har tidligere skelnet imellem ’positiv’ og ’negativ’ stress, men det er de samme fysiske reaktioner, der opstår, uanset hvordan stresssituationen opfattes af den udsatte.

Årsager

Mangel på restitution efter anspændthed: For meget arbejde, arbejde under tidspres eller for mange indtryk eller krav uden for individets kontrol eller indflydelse. Opgaver med skiftende fokus. Søvnmangel. For lidt at lave, monotoni, svag social støtte, lav selvkontrol, opgivende følelser, svære forandringer i livet. Uforudsigelighed.

Ved aktivering af det sympatiske nervesystem ses øgede mængder adrenalin og noradrenalin. Nedsat aktivitet af det parasympatiske nervesystem. Aktivering af HPA-aksen (hypothalamic pituitary and adrenal = hypothalamus, hypofyse og binyreaksen) med initialt høj kortisolproduktion, efterhånden også lav kortisolproduktion. Efterhånden udmatning af den anatomiske stressregulator hippocampus. De neurohormonelle stresssystemer kan være aktiverede, uden at vi ved det. Metaboliske forandringer med højt kolesterol, insulinresistens med højt sukkerniveau, forhøjet blodtryk (som en del af det metaboliske syndrom), nedsat testosteronproduktion m.m.

Depression og stress er vidt forskellige ting, men langvarig stress kan føre til depression. Man mener, at omkring 10% af den danske befolkning lider af stress. Mange gange støder man på meget højere tal, men det skyldes, at man bruger betegnelsen stress på vidt forskellig måde, fx ser man det nærmest anvendt som en betegnelse for travlhed. I en landsdækkende undersøgelse fra 2005 svarede 9% af danskerne, at de ofte var stressede i deres dagligdag, medens 33% svarede at være stressede af og til. Hyppigheden ses at være stigende i forhold til tidligere. I undersøgelsen fandt man, at der var sammenfald med andre faktorer som fx rygning, dårligt socialt netværk og belastende arbejdsvilkår, og her især psykisk belastende arbejdsmiljøer. Langvarig stress udgør et betydeligt folkesundhedsproblem med konsekvenser for helbred, velbefindende, for funktionen på arbejdsmarkedet og dermed som økonomisk belastning, idet stressede personer er mere syge og bruger sundhedsvæsenets ydelser mere end personer uden stress.

• Hvordan skal vi afgrænse og definere stress på en hensigtsmæssig måde?
• Stress defineres generelt på tre måder:
• Som en faktor i omgivelserne, der påvirker individet (betegnes også en stressor)
• Som en individtilstand
• Som interaktionen mellem omgivelserne og individet.

I Danmark anvendes primært den anden mulighed, dvs. at stress betragtes som en individtilstand præget af anspændthed og ulyst.

De hormoner, der udskilles i forbindelse med det fysiologiske stressrespons, dvs. kortisol og noradrenalin, har direkte eller indirekte indflydelse på de neurotransmittersystemer, der har betydning for depression, serotonin, noradrenalin og dopamin. Flere studier har vist en sammenhæng mellem langvarig stress og depression. Strategier til at reducere stressniveauet, individuelt eller for grupper, fx på arbejdspladsen, er derfor kommet meget i fokus inden for de senere år.

Symptomer

Det afgørende for kroppens reaktioner er, hvorvidt stressfølelsen er kortvarig eller langvarig. Akut stress giver adrenalin- og noradrenalinforhøjelse med høj vågenhed, højt blodtryk, hjertepåvirkning med forhøjet puls m.m. Langvarig stress giver forhøjede kortisolniveauer initialt, siden udmatning af denne stressregulator med nedregulering af kortisolniveauerne. Samtidige psykologiske reaktioner er opgivende følelser og depression.

Fysiologiske stressreaktioner, f.eks. søvnforstyrrelser, motorisk uro, rysten eller muskelsammentrækninger, spændingstilstand med smerter i muskler og/eller led, smerter i hoved/nakke, prikken eller trykken over brystet, rygsmerter, nedsat libido, impotens, takykardi, fedme, diarré, det metaboliske syndrom, hypertoni, lipidforstyrrelser, påvirkning af immunforsvaret med bl.a. recidiverende forkølelser, herpes zoster, øget allergisk besvær, begyndende eller øgende psoriasissymptomer og sår, der har svært ved at læge. Osteoporose, muskelsvaghed, der minder om Addisons sygdom. Tillige nedsat produktion af testosteron og væksthormoner, nedsat koncentrationsevne og hukommelsesforstyrrelser. Langvarig stress kan fremkalde depression. Kontinuerlig stressfysiologisk aktivitet er en klar risiko for hjerte-kar-sygdomme. Neurodegenerative forandringer med volumenreduktion i hippocampus og i de frontale cerebrale områder. Hippocampus regulerer bl.a. hukommelsesfunktionen.

Følelsesmæssige stressreaktioner, f.eks. følelse af udmattelse og ekstrem træthed, kraftige variationer mellem unormal munterhed og nedstemthed, angst, depression. Glemsomhed og nedsat koncentrationsevne. Aggressivitet/labilitet, kværulantisk opførsel, tiltagende besvær med at tage en beslutning.

Differentialdiagnoser

Depression, angst, neuropsykiatrisk funktionsforstyrrelse med nedsat stresstolerance (ADHD, Aspergers m.fl.), misbrug, udmattelsesreaktion.

Udredning

Anamnese. Positivt svar på spørgsmål om irritabilitet har høj korrelation til stress. Biologiske stressmarkører anvendes fortrinsvis på gruppeniveau og i forskningssammenhæng (tU-noradrenalin/adrenalin, HbA1c, S-testosteron, væksthormon, EKG-forandret variabilitet).

På det individuelle niveau er blodtryk og puls aktuelle parametre. Evt. talje/hofte-ratio, P-glukose, HbA1c, triglycerider, kolesterol. Kortisolniveauer og HPA-aksens aktuelle aktivitet kan på det individuelle niveau følges over tid for at måle forandringer i stressniveauet (kortisol i spyttet inden for den første halve time, efter at patienten er stået op om morgenen).

Behandling

Giv patienten indsigt i reaktionens normalitet og støt personens egne tiltag til at råde bod på situationen. Farmaka bruges normalt ikke, men i enkelte tilfælde muligvis sympatikushæmmere (central hæmning eller perifer hæmning via ß-blokkere) ved udtalte symptomer, særligt ved tendens til hypertension. Der findes indicier for, at ß-blokkere nedsætter stressgenereret åreforkalkning. Evt. søvnforstyrrelser er vigtige at behandle – kan kræve farmaka. Successivt øget og stadig mere kontinuerlig fysisk aktivitet. Ved kronisk stresstilstand overvejes medicinering. Evt. kan en periode med sygemelding give patienten en mulighed for refleksion, struktur og iværksættelse af regelmæssig motion (mindst 5 gange/ugen a 30 min.).

Praktisk selvbehandling ved stress kan være at øve sig i at gå langsomt, spise langsomt og smage ordentligt på maden, gøre en ting ad gangen etc., læse litteratur i stedet for at surfe på computeren. Have noget tid i løbet af ugen alene for sig selv. Regelmæssigt unde sig selv noget, man kan fordybe sig i. Forsøge at få styr på tilværelsen og de mange krav ved at skrive dem op og prioritere det, der er vigtigst.

En begyndende indre uro og spændingsfølelse kan nedsættes ved ’rutemetoden’. Se på en firkantet struktur i omgivelserne (et vindue, en dør, et hus etc.). Følg den ene kant på strukturen, mens du langsomt ånder ind og tæller 1, 2, 3. Følg siden den næste kant og ånd langsomt ud, mens du tæller 1, 2, 3. Følg derefter firkanten rundt et par gange med langsomme ind- og udåndinger, mens du tæller til 3. Via autogen træning kan overaktivitet af stressfaktorer i kroppen nedsættes til det normale.