Hjælp dine patienter til et godt liv med atrieflimren Tag Praktisk Medicins e-læringskursus om atrieflimren, og få en hurtig, effektiv opdatering på udredning, behandling og opfølgning. Det tager 10-15 minutter at gennemgå kurset, og alle svar er anonyme. 

I omegnen af 145.000 danskere lever med atrieflimren, og hvert år diagnosticeres omkring 20.500 nye tilfælde. Statistisk set betyder det, at en praktiserende læge i gennemsnit ser en ny patient med atrieflimren hver anden måned.

Incidensen af atrieflimren er stigende i Danmark, blandt andet på grund af en aldrende befolkning. Af andre årsager medvirkende til udviklingen af atrieflimren er bl.a. forhøjet blodtryk, overvægt og diabetes. Det er meget individuelt, hvor meget den enkelte patient er påvirket af sygdommen, der kan være til stede paroksystisk, persisterende eller permanent. Blodfortyndende behandling er hjørnestenen i behandling af atrieflimren, idet patienter med atrieflimren har 5 gange øget risiko for stroke.

Gennem kurset vil du få den vigtigste viden om risikofaktorer, diagnostik, behandling og opfølgning med udgangspunkt i guidelines fra de relevante medicinske selskaber. Kurset består af seks dele baseret på en patienthistorie med efterfølgende spørgsmål og uddybende forklaring.

E-læringskurset henvender sig til læger, primært praktiserende læger, men andre sundhedsprofessionelle vil også have stor gavn af informationen.

Vælg din profession og start kurset

Ved at klikke videre accepterer jeg Praktisk Medicins persondatapolitik

Fagligt ansvarlige læger

Teksterne i dette kursus er udarbejdet af følgende to læger:

Andi Eie Albertsen

Overlæge, ph.d., Hjertesygdomme, Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg – Skribent

Dorte Damgaard

Overlæge, ph.d., Neurologi, Aarhus Universitetshospital – Reviewer

 

E-læringskurset er gjort muligt med økonomisk støtte fra Bayer og BMS/Pfizer.