Blodsygdomme

 

Professor, overlæge dr.med. Henrik Birgens

Cand.med. i 1976. Speciallæge i intern medicin og hæmatologi i henholdsvis 1990 og 1991. Siden 1993 overlæge ved hæmatologisk afdeling på Herlev Hospital. Professor i hæmatologi i 2008 og siden vejleder for adskillige PhD studerende. Er forfatter til mere end 120 videnskabelige artikler indenfor forskellige hæmatologiske områder og medforfatter til mere end 10 lærebøger i intern medicin og/eller hæmatologi. Har haft en særlig interesse i benign hæmatologi med hovedvægten på genetiske blodsygdomme. Startede i 1996 Videncenter for Hæmoglobinsygdomme på Herlev Hospital. I syv år Sundhedsstyrelsens sagkyndig rådgiver i intern medicin. Har været i bestyrelsen i både Dansk Selskab for Intern Medicin og Dansk Hæmatologisk Selskab.

1. reservelæge, ph.d. Andreas Glenthøj

Cand.med. i 2007. Hoveduddannelseslæge på Herlev Hospital siden 2014. Har siden 2007 forsket i benign hæmatologi – i første omgang ved en ph.d.-afhandling på Granulocytlaboratoriet på Rigshospitalet og siden ved Epigenomlaboratoriet på Rigshospitalet og Hæmatologisk Laboratorium på Herlev. Har tillidsposter i Dansk Hæmatologisk Selskab, Akut Leukæmigruppen, Dansk Selskab for Benign Hæmatologi og Nordic Myelodysplasic Syndrome Study Group.

 

OPDATERING PÅ OMRÅDET

Der sker hele tiden en betydelig udvikling ved diagnostik og behandling af blodsygdomme. Forskning, forløb, farmakologi og følgevirkninger giver derfor nyt indhold i samarbejde mellem sundhedssektorerne. Nye molekylærbiologiske analyser anvendes til at stille diagnose, prognosticering, og samtidigt er det udtryk for grundlaget for behandling med antistof eller målrettede behandlinger, der hæmmer sygdomsspecifikke mekanismer. Anvendelse af orale, direkte antikoagulantia er blevet mere etableret. De nye præparater kan give særlige bivirkninger eller interaktioner med anden medicin. En del af de nye behandlinger øger sygdomsfri og total overlevelse for flere maligne blodsygdomme, og flere patienter helbredes. Der er en stigende bevågenhed for risikoen for senfølger efter kræftbehandling, f.eks. med hjerte-, lunge- og nyresygdomme. Der kan være en psykisk komponent efter svære behandlingsforløb, som det kan kræve professionel hjælp at bearbejde. Det er fortsat værdifuldt at være opmærksom på risikofaktorer for tromboembolisk sygdom og motivere patienter for ved egenomsorg at begrænse livsstilsfaktorer, der har betydning herfor. I denne udgave af Praktisk Medicin/Hæmatologi er sidst i hvert afsnit angivet link til studiegrupper og videnskabelige selskaber, hvor nationale retningslinjer og årsrapporter er tilgængelige for sundhedspersonale, samt til danske patientforeninger. Generelt kan henvises til https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/ for overblik, og vedrørende

Medicinsk behandling: www.pro.medicin.dk og for patienter samme link, til ’min medicin’.

Vurdering af interaktion: www.interaktionsdatabasen.dk

Oversigt, behandlingsvejledning:

www.regioner.dk/sundhed/medicin

herunder rekommendationer vedr sygehusmedicin

Mange praktiske kliniske gennemgange findes på Inst Rationel Farmakoterapi www.irf.dk

Henrik Birgens og Andreas Glenthøj