Blodsygdomme

Overlæge, ph.d. Andreas Glenthøj

Cand.med. i 2007. Speciallæge i hæmatologi 2019. Overlæge på hæmatologisk afdeling på Rigshospitalet med ansvar for diagnostik og behandling af hereditære anæmier ved Videnscenter for Hæmoglobinsygdomme. Har siden 2007 forsket i benign hæmatologi i første omgang ved en ph.d.-afhandling på Granulocytlaboratoriet på Rigshospitalet og siden på Videnscenter for Hæmoglobinsygdomme. Har tillidsposter i EuroBloodNet, Severe Chronic Neutropenia International Registry, Dansk Hæmatologisk Selskab, Akut Leukæmigruppen, Transfusionsmedicinsk Råd, Dansk Studiegruppe for Benign Hæmatologi og Nordic Myelodysplasic Syndrome Study Group.

Overlæge, ph.d. Eva Leinøe

Cand.med i 1993. Speciallæge i hæmatologi i 2009. Ph.d.afhandling i 2004 om trombocytter og megakaryopoise ved AML under ansættelse på Hæmatologisk Forskningslaboratorium, Herlev Hospital. Siden 2013 overlæge ved hæmatologisk afdeling på Rigshospitalet og ekspert i behandling af hæmofili. Har rådgivningsfunktion inden for trombose- og hæmostaseområdet i Region Hovedstaden. Siden 2021 ansat i delestilling på Genomisk Medicin Rigshospitalet..Har tillidsposter i Nationalt Genom Centers specialistnævn og Dansk Studiegruppe for Benign Hæmatologi. Forsker i genetisk udredning af sjældne arvelige trombocytsygdomme i et nordisk samarbejde.

OPDATERING PÅ OMRÅDET

Der sker hele tiden en betydelig udvikling ved diagnostik og behandling af blodsygdomme. Forskning, forløb, farmakologi og følgevirkninger giver derfor nyt indhold i samarbejde mellem sundhedssektorerne. Nye molekylærbiologiske analyser anvendes til at stille diagnose, prognosticering, og samtidig er det udtryk for grundlaget for behandling med antistof eller målrettede behandlinger, der hæmmer sygdomsspecifikke mekanismer. Anvendelse af orale, direkte antikoagulantia udbredt. En del af de nye behandlinger øger sygdomsfri og total overlevelse for flere maligne blodsygdomme, og flere patienter helbredes. Der er en stigende bevågenhed for risikoen for senfølger efter kræftbehandling, f.eks. med hjerte-, lunge- og nyresygdomme. Der kan være en psykisk komponent efter svære behandlingsforløb, som det kan kræve professionel hjælp at bearbejde. Det er fortsat værdifuldt at være opmærksom på risikofaktorer for tromboembolisk sygdom og motivere patienter for ved egenomsorg at begrænse livsstilsfaktorer, der har betydning herfor. I denne udgave af Praktisk Medicin/Hæmatologi er sidst i hvert afsnit angivet link til studiegrupper og videnskabelige selskaber, hvor nationale retningslinjer og årsrapporter er tilgængelige for sundhedspersonale, samt til danske patientforeninger. Generelt kan henvises til https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/ for overblik, og vedrørende

Medicinsk behandling: www.pro.medicin.dk og for patienter samme link, til ’min medicin’.

Vurdering af interaktion: www.interaktionsdatabasen.dk

Oversigt, behandlingsvejledning:

www.regioner.dk/sundhed/medicin

herunder rekommendationer vedr sygehusmedicin

Mange praktiske kliniske gennemgange findes på Indsatser For Rationel Farmakoterapi www.irf.dk

Andreas Glenthøj og Eva Leinøe