Endokrine sygdomme
Overlæge, ph.d. Anne Pernille Hermann
Specialeansvarlig overlæge ved Endokrinologisk Afdeling M, Odense Universitetshospital. Er forfatter/medforfatter til flere end 100 videnskabelige artikler. Tidligere Formand for Dansk Knoglemedicinsk Selskab. Formand for Dansk Endokrinologisk Selskab (DES).
Direktør, klinisk professor, dr.med. Allan Flyvbjerg
Direktør for Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), Region Hovedstaden og klinisk professor ved Københavns Universitet. Bestyrelsesformand for Danish Diabetes Academy. Bestyrelsesmedlem i Bagger-Sørensen Fonden og The European Association for the Study of Diabetes (EASD). Er forfatter/medforfatter til flere end 600 videnskabelige artikler. Tidligere formand for Diabetesforeningen, tidligere overlæge og lærestolsprofessor ved Aarhus Universitets Hospital/Aarhus Universitet, samt tidligere dekan ved Health, Aarhus Universitet.
Opdatering på området
Der findes nu i alt ca. 50 Nationale Behandlingsvejledninger (NBV) på DES hjemmeside. Disse vejledninger er primært rettet mod hospitalslæger, men der henvises i de følgende afsnit til en række øvrige vejledninger og kilder, der er møntet på almen praksis og øvrige særligt interesserede læsere.
Ændringer på osteoporoseområdet:
Lægemidlet Evenity er indregistreret som behandling til postmenopauselle kvinder med svær osteoporose.
Ændringer på diabetesområdet
I teksten henvises til de nye opdaterede behandlingsvejledning fra DES (2019 og 2020), samt Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM)(2018), og Sundhedsstyrelsens Rekommandationsliste på området (IRF)(2020). Mht. behandling af personer med type 2-diabetes generelt, henvises til Sundhedsstyrelsens ’Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med type 2-diabetes’ (2017). Vedr. sammenhængen mellem diabetes og COVID-19 henvises til de opdaterede guidelines fra Sundhedsstyrelsen (2021). Der henvises i øvrigt til en række opdaterede nationale (2019) og internationale (2017) tekstbøger, samt relevante hjemmesider.
Anne Pernille Hermann og Allan Flyvbjerg