Hudsygdomme

Ledende overlæge, dr.med. Claus Zachariae

Speciallæge i dermato-venerologi 1999. Dr.med. 1993 fra Aarhus Universitet på et emne om kemotaktiske cytokiner og inflammation med fokus på lymfocyt og monocyt kemotaktiske faktorer – ELCF, MCAF and IL-8. Klinisk lektor ved Københavns Universitet. Formand for Dansk Dermatologisk Selskab 2006-2008. Medlem af boardet i European Academy of Dermatology and Venerology (EADV) 2019 – . Ledende overlæge på Afdeling for Allergi, Hud- og Kønssygdomme på Herlev og Gentofte Hospital.

Sagkyndig rådgiver i dermato-venerologi for Sundhedsstyrelsen 2010-2016. Har flere end 250 publikationer, især inden for området psoriasis, kontakteksem og quality of life. Har derudover udgivet bogen ’Akutte hudsygdomme’, 2004 og skrevet flere kapitler blandt andet i lærebogen ’Den akutte patient’ 4. udgave 2019.

Foredragsvirksomhed i både ind- og udland.

OPDATERING PÅ OMRÅDET

Der er den 19. oktober 2020 kommet en opdateret behandlingsvejledning fra Medicinrådet vedrørende lægemidler til moderat til svær plaque psoriasis. Der er inkluderet flere nye lægemidler i behandlingsvejledningen, der omfatter henholdsvis patienter med moderat til svær plaque psoriasis uden og med ledgener. I Region Hovedstaden skal biologisk behandling udelukkende foregå på hospitalsafdelinger. Behandlingen af psoriasis artrit med biologiske lægemidler foregår på de reumatologiske afdelinger.

Til atopisk dermatit er der godkendt to nye behandlinger: tralokinumab, som er et biologisk lægemiddel, og baricitinib, der er en såkaldt JAK-inhibitor. Begge er godkendt til moderat til svær atopisk dermatitis.

Vedrørende COVID-19-pandemien har der naturligt nok været bekymring for, om patienter med psoriasis og atopisk dermatit i immundæmpende behandling, enten med de traditionelle stoffer som methotrexat, azathioprin og ciclosporin eller med de forskellige biologiske lægemidler, skulle være i større risiko for at få COVID-19. Dette er afklaret, og der er ikke noget, der tyder på, at der er en øget risiko for at få COVID-19 eller for at få et sværere sygdomsforløb. Endvidere synes biologisk behandling ikke at hæmme antistofresponset ved coronavaccination. Dette gælder dog ikke anti-CD20-antistofferne, som hæmmer antistofresponset i udbredt grad.

I perioden efterår 2020 til sommer 2021, hvor personale på hospitalerne skulle anvende maske i udstrakt grad, var der en øget forekomst af udslæt i forbindelse med anvendelsen af disse. Dette viste sig langt overvejende som en friktionsudløst forværring af rosacea sv.t. det maskebærende område. Dette skyldtes formentlig, at vævning af det stof, der blev anvendt i maskerne, irriterede huden. Der var meget få tilfælde af allergi, primært allergi over for nikkel udløst af det metal, der var øverst i masken, som hjælper med at fastholde masken henover næsen.

Til ikke-hyperkeratotisk, ikke-hypertrofisk aktinisk keratose er der kommet en 4 % fluoruracil creme, som kan anvendes i 4 uger. Denne vil formentlig gøre behandlingen af aktiniske keratoser i almen praksis lettere og mere effektiv.

Claus Zachariae