Kvindesygdomme
Ledende overlæge Charlotte Wilken-Jensen
Speciallæge 1993 i gynækologi og obstetrik. Faglig leder i Sex og Samfunds præventions- og rådgivningsklinik siden 1997. Formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi 2002-2004. Undervisningserfaring: Jordemoderstuderende, medicinstuderende, rådgivere i Sex og Samfund og i Sexexpressen. Forfatter og medforfatter til 34 videnskabelige arbejder i danske og internationale tidsskrifter. Siden 2011 ledende overlæge på Gynækologisk-obstetrisk afdeling, Amager-Hvidovre Hospital.
Overlæge Charlotte Lanng
(afsnittene ’Mamma Cancer’ og ’Gynækomasti’.)
Speciallæge i kirurgisk gastroenterologi 1998, certificeret i mammakirurgi, 2009. Medlem af Dansk Kirurgisk Selskab og Dansk Mammakirurgisk Selskab. Medlem af genetisk udvalg under DBCG. Er p.t. forløbs- og kvalitetsansvarlig overlæge. Underviser på A-kursus for Patologer. Gennem de sidste ca. 10 år undervist praktiserende læger i mammasygdomme, bl.a. på Lægedage i 2008 og 2009. Forfatter og medforfatter på 37 videnskabelige arbejder i danske og internationale tidsskrifter.
OPDATERING PÅ OMRÅDET
Den nye medicinske behandling (Esmya®)af muskelkrnuder i livmoderen blev midlertidligt stoppet i 2017, efter at der opstod mistanke om, at stoffet (ullipristalacetat) kunne give alvorlige leverskader. Der var konstateret leversvigt hos 4 kvinder ud af de mange tusinder, der havde fået behandlingen. Dette var på verdensplan – der var ingen fra Danmark, De kvinder, der var i behandling, fik alle kontrolleret leverprøver, og der er efterfølgende udstukket nye retningslinjer for behandlingen. På præventionsopmrådet har minispiralen fortsat vundet mere og mere terræn. Det er blevet en meget udbredt anvendt præventionsform, på bekostning af p-pillerne. Denne ændring har ikke haft indflydelse på antallet af provokerede aborter, som ligger på ca.14.000 om året (det laveste siden den legale abort blev indført i 1973).
P-piller med et gestagen af 2. generation er stadig førstevalget hos nye p-pille-brugere. Samtidig er der arbejdet med at sænke mængden af strogen i p-pillerne. HPV-vaccination blev 1. januar 2009 en del af børnevaccinationsprogrammet til piger på 12 år. Fra 1.november 2017 ændredes vaccinationen til den ni-valente vaccine, der dækker 9 HPV-typer, inkl. HPV 6 og 11, som forårsager 90% af alle kønsvorter. Med denne vaccine dækkes også 7 HPV-typer, der er årsag til 90% af cervixcancertilfælde. . Den ni-valente vaccine skal kun gives 2 gange, hvis vaccinationen startes i 12-års alderen og afsluttes inden for 1 år. Starter vaccinationen senere, skal der gives 3 vaccinationer. Tilslutningen til børrnevaccinationsprogrammet med hensyn til HPV-vaccination er heldigvis stigende. Den voldsomme medieomtale af mulige bivirkninger af vaccinen, der har fået mange forældre og 12-årige piger til at melde fra. Da der ikke har kunnet påvises nogen sammenhæng mellem vaccine og bivirkninger, er dette ikke længere en hindring for at vaccinere mod den potentielt dødelige sygdom.
Sundhedsstyrelsen lancerede i 2017 et nyt program for screening for livmoderhalskræft, hvor HPV test har en mere fremtrædende plads end tidligere. Programmet er herefter sendt i høring.
På kønssygdomområdet ses der fortsat en stigende forekomst af klamydia og gonoré, i et omfang, så Sundhedsstyrelsen i 2018 kalder det en epidemi og planlægger kampagner for at bremse/stoppe denne udvikling.
En ny metode til afhjælpning af vaginal atrofi med laser efter overgangsalderen som alternativ til hormonbehandling afprøves i det offentlige sundhedsvæsen. Behandlingen benævnes Mona Lisa touch og tilbydes i et antal gynækologiske praksis landet over. Behandlingen synes at være skånsom og uden bivirkninger, men den er kostbar (3 x 5.000 kr. for en fuld behandling.
Charlotte Wilken-Jensen
Mammae
Flere patienter tilbydes kemoterapi før operation, idet flere derved kan få brystbevarende operation med et godt kosmetisk resultat. Hvis kvinden inden kemoterapi har haft en metastase til lymfeknuder i axillen, og metastasen er væk efter kemoterapi, kan man desuden undgå at foretage axil dissektion, idet man alene fjerner den (markerede) metastase- bærende lymfeknude og skildvagtslymfeknuder (SN).
Flere kvinder kan tilbydes strålebehandling mod den del af brystet, hvor kræften har siddet, i stedet for mod hele brystet.
Charlotte Lanng