Neurologiske sygdomme

Overlæge, ph.d. Anette Torvin Møller

Cand.med. fra 2000, BSc i cellebiologi fra 1995, ph.d. Aarhus Universitet 2007, belysende neurogene smerter, fibertab og genetik hos kvinder med Fabrys sygdom. Speciallæge i neurologi i 2008. Overlæge på neurologisk afdeling, AUH.

OPDATERING PÅ OMRÅDET

Den hastige udvikling fortsætter inden for neurologien. Trombolyseerfaringen er stor og velkendt. Trombektomi – kateterbaseret – er etableret på Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet, og det præhospitale system er velfungerende.

Ved forebyggelse af apopleksi ved atrieflimmer har vi nu fået stofferne dabigatran, apixaban, rivaroxaban og edoxaban, som ikke kræver blodprøvemonitorering.

Ved fremskreden Parkinsons sygdom har man flere muligheder: ’Deep brain stimulation’ (DBS) via elektroder indsat i specifikke kerner i basalganglierne, eller avanceret pumpebehandling med L-dopa givet via PEG-sonde til duodenum eller apomorfin givet subkutant. DBS bliver også brugt ved andre bevægeforstyrrelser, og man er begyndt at bruge dette koncept ved smertetilstande og i udlandet også ved depressioner.

Der har været yderligere udvikling i behandlingsmulighederne ved MS. Dels er der kommet nye sygdomsmodificerende præparater, så der nu er over 10 forskellige præparater muliggørende mere individualiseret behandling, dels nye medicinske symptombehandlinger i form af Fampyra (gangfunktionsforbedrende) og Sativex (mod spasticitet).

Diagnosticering og behandling af søvnsygdomme er ved at få et større fokus i neurologien.

Neurogenetikken udvikles med hast, og molekylærbaserede undersøgelser kan bruges til at verificere eller støtte kliniske diagnoser, og der er medicinske trials i gang inden for behandling af Huntingtons sygdom og arvelig ALS.

Anette Torvin Møller