Neurologiske sygdomme

Klinisk professor, overlæge, dr.med Flemming W. Bach

Cand.med 1981, speciallæge i neurologi 1991. Dr.med i 1997 på en afhandling om belysning af endogene opioide peptiders rolle smerteopfattelse ved måling af dem i cerebrospinalvæsken. Er ansat på neurologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital som leder af Smerte-Hovedpineklinikken.

Overlæge ph.d. Anette Torvin Møller

Cand.med fra 2000, BSc cellebiologi fra 1995, ph.d. Aarhus Universitet 2007, belysende neurogene smerter, fibertab og genetik hos kvinde rmed Fabry sygdom. Speciallæge i neurologi i 2008. Overlæge på neurologisk afdeling, AUH.

OPDATERING PÅ OMRÅDET

Den hastige udvikling fortsætter inden for neurologien. I dag må man evaluere alle patienter med et akut opstået fokalt udfald og kontakte trombolysevagten på den nærmeste afdeling. (Der trombolyseres i Aalborg, Holstebro, Aarhus, Esbjerg, Sønderborg, Odense, Roskilde, Glostrup, Bispebjerg og Rønne) Tidsvinduet for intravenøs trombolyse er 4,5 timer efter debut. Er debuten ukendt, er der nu et forskningsprojekt på vej, hvor man ved hjælp af MR-scanning kan tidsfæste apopleksien og dermed muligvis kunne tilbyde disse patienter behandling. Ved aflukning af et stort extra- ­eller intracerebralt kar er kateterbaseret trombektomi nu blevet en evidensbaseret behandling. Dette foretages på Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital og Rigshospitalet.

Ved forebyggelse af apopleksi ved atrieflimmer har vi nu fået stofferne dabigatran, apixaban, rivaroxaban og edoxaban, som ikke kræver blodprøvemonitorering.

Ved fremskreden Parkinsons sygdom har man flere muligheder: ’Deep brain stimulation’ (DBS) via elektroder indsat i specifikke kerner i basalganglierne, eller avanceret pumpebehandling med L-dopa givet via PEG-sonde til duodenum eller apomorfin givet subkutant. DBS bliver også brugt ved andre bevægeforstyrrelser, og man er begyndt at bruge dette koncept ved smertetilstande og i udlandet også ved depressioner.

Der har været yderligere udvikling i behandlingsmulighederne ved MS. Dels er der kommet nye sygdomsmodificerende præparater, så der nu er over 10 forskellige præparater muliggørende mere individualiseret behandling, dels nye medicinske symptombehandlinger i form af Fampyra (gangfunktionsforbedrende) og Sativex (mod spasticitet).

Diagnosticering og behandling af søvnsygdomme er ved at få et større fokus i neurologien.

Claus Ziegler Simonsen og Peter Vestergaard Rasmussen