Øjensygdomme

Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Henrik Vorum
Henrik Vorum er lægevidenskabelig kandidat fra Aarhus Universitet 1994. Tildelt ph.d.-graden i 1994 og dr.med.-graden i 1999. Siden 2006 speciallæge i øjensygdomme og fra 2009 klinisk professor og overlæge ved øjenafdelingen Aalborg Universitetshospital, hvor han fra 2016 desuden har fungeret som koordinerende professor ved Klinik Hoved-Orto. I perioden 2015-2016 har Henrik Vorum tillige været leder af Klinisk Institut, Aalborg Universitet, og er nu fungerende viceinstitutleder. Han har skrevet mere end 180 videnskabelige artikler, dertil kommer flere oversigtsartikler og lærebogskapitler, samt modtaget flere fornemme priser for sin forskning. Han bestrider yderligere en række tillidshverv, herunder som medlem af censorkorpset for lægeuddannelsen i Danmark, medlem af ledelsen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet samt formand og medlem af flere fondsbestyrelser.

OPDATERING PÅ OMRÅDET
Øjenfaget er fortsat i hastig udvikling inden for mange områder. Denne udvikling har medført væsentlige forbedringer i både diagnostik og behandling.

Det er revolutionerende, at flere patienter i Danmark med den arvelige øjensygdom RPE65-relateret nethindedystrofi, der ubehandlet fører til blindhed, nu er blevet behandlet med den epokegørende genterapi Luxturna. Luxturna injiceres under nethinden og tilfører en fungerende kopi af RPE65-genet, som skal virke i stedet for det muterede gen. Dermed bliver øjet selv i stand til at producere RPE65-proteinet. Behandlingen skal kun foretages én gang – og kroppens nye evne til selv at lave RPE65-proteinet begynder så at øge lysfølsomheden i de tilbageværende nethindeceller.

Inden for glaukom-området har fremskridtet i billedanalyseværktøjerne gjort det muligt at måle en patients retinale nervefiberlag, med udtynding af laget, der virker som en primær indikator for glaukom. Yderligere er der inden for glaukomområdet, over de sidste par år, udviklet flere fine nye filtrerende operationstyper til brug for behandling af de sværeste glaukomer.

Inden for AMD-området kan udviklingen af kunstig intelligens ligeledes bidrage til bedre forudsigelse af AMD-progressionen. Patienterne kan få bedre vejledning om, hvornår de kan udvikle alvorlig AMD, hvilket reducerer det psykologiske stress, der er forbundet med ikke at kende den fremtidige tilstand af deres syn. Hertil kommer, at der fortsat inden for dette område arbejdes på at forbedre og effektivisere den intra-vitreale angiostatiske behandling af våd AMD. Flere nye præparater og formuleringer er allerede taget i brug, og flere er på vej i pipelinen. Der opnås længere virkningstid og således færre injektioner. Der er flere kopipræparater på vej og dermed faldende pris på de såkaldte VEGF-hæmmer præparater. VEGF-hæmmerne er nu så effektive, at det årlige antal af nyblinde i Danmark over de sidste 15 år er blevet halveret. Behandlingen anvendes ud over til våd AMD også i vid udstrækning til behandling af det diabetiske makulaødem samt til retinale venetromboser, hvor neovaskularisation og ødemdannelse indgår i sygdomspatogenesen. I dag udføres intravitreale injektioner kun på universitets- og et par andre regionshospitalers øjenafdelinger , men med det stigende patientpres i netop denne patientgruppe kan man forestille sig, som led i udviklingen af det nære sundhedsvæsen, at privatpraktiserende øjenlæger fremadrettet vil kunne udføre intravitreale injektioner i deres praksis.
Med hensyn til behandling af tør AMD pågår der flere fase 3-studier inden for det neuroprotektive område, hvor lysterapi med en specifik spektral kombination af lys måske kan anvendes til behandling af den tørre form for AMD. Hertil kommer studier, der fokuserer på inflammation-inhibition, med inhibering af komplementfaktor, der menes at spille en rolle i udviklingen af tør AMD.

Inden for diabetesområdet har øjenlægerne hidtil kun kunnet lave forudsigelser med henblik på udviklingen af diabetisk retinopati på subjektiv basis. Med de ovenomtalte nye kunstige intelligensværktøjer findes der, som anført, algoritmer, der hurtigt kan scanne gennem store mængder data og opbygge intern viden fra en række billeder, der overstiger det, som den enkelte kliniker nogensinde har kunnet se. Man har allerede i forskningsøjemed udviklet automatisk retinal billedanalyse og testet brugen af kunstig intelligens til brug for screening for diabetisk retinopati. Automatisk retinal billedanalyse har god sensitivitet, men er for nuværende utilstrækkeligt specificitet i forhold til at kunne blive anvendt i det danske screeningsprogram. Flere forskningsstudier vedrørende automatisk gradering af diabetisk retinopati ved hjælp af kunstig intelligens (deep learning-algoritmer) er i fuld gang.. Med den voksende ældre patientpopulation er der god brug for disse værktøjer.

Incidensen af nærsynethed (myopi) hos børn og unge er stigende globalt, og myopi er ét af 5 områder, som WHO anser som en straks prioritet. Det forventes, at 50% af verdens befolkning er nærsynede i 2050. I Danmark er der ligeledes en høj forekomst af myopi. Høje grader af myopi er forbundet med en risiko for synstab. Det er derfor vigtigt at have mulighed for at begrænse udviklingen af myopi. Da myopi typisk udvikles i børne- og ungeårene, giver det mening at fokusere indsatsen i denne aldersgruppe. Der er efterhånden ganske mange interventionsmuligheder overfor progredierende myopi hos børn. Specielt atropin og ortho-K kontaktlinser synes fortsat at være de mest fremherskende behandlingsmodaliteter. Effekten af atropin er dog indtil videre udelukkende baseret på data fra Asien, og der afventes fortsat data fra et dansk randomiseret multicenterstudie, før den egentlige effekt af atropin hos danske børn kan vurderes. Derudover afventes resultaterne af et dansk studie af ortho-K kontaktlinser, før effekten af disse ligeledes kan vurderes i en dansk sammenhæng.

I mere end 30 år har laserbaseret synskorrektion vist sig at være en sikker og effektiv mulighed for patienter, der søger behandling for nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl. Dette område er fortsat i rivende udvikling, og i dag findes der flere procedurer end nogensinde før, der kan imødekomme en lang række livsstils- og visionsbehov for patienter, der foretrækker ikke at bære briller eller kontaktlinser.

Henrik Vorum