Definition
Påfaldende tilbøjelighed til blødning.
Årsager
Lægemidler (antitrombotiske midler, NSAID, kortison), trombocytopeni/-pati, karskørhed (glukokortikoidbehandling, bindevævslidelse, høj alder), maligne blodsygdomme, svær lever- eller nyresygdom, mangel på eller antistoffer mod koagulationsfaktorer (hæmofilisygdomme, von Willebrand’s sygdom), plasminogenaktivator-producerende tumorer. Lettere blødningstendens kan ses ved den arvelige bindevævssygdom Ehlers-Danlos syndrom. Personer med blodtype 0 har ofte let til moderat nedsat von Willebrand-faktor.
Udredning
Blødningsanamnese: familiær disposition, spontane suggillationer, epistaxis, tandkødsblødninger, muskelblødninger, ledblødning, blødning i mere end 5 timer efter en tandudtrækning, blødning efter operation, transfusionsbehov i forbindelse med operationer, langvarig (>7 dage) og/eller kraftige menstruationsblødninger siden menarche (evt. jernmangel), abnorm blødning efter fødsel. Laboratorium: Hgb, trombocyt- og leukocyttal, differentialtælling, APTT, INR, P-fibrinogen, D-dimer, leverenzymer, kreatinin.
Behandling
Hvis der blot er tale om triviel tendens til mindre suggillationer, ingen arvelighed og normale screeningsanalyser, er yderligere udredning unødvendig. Overfladiske hæmatomer er almindelige hos ældre mennesker pga. skrøbelige kar, ud over en disposition som følge af medicinering. Hvis der er lavt trombocyttal, foretages hæmatologisk udredning. Ved spontant forhøjet INR overvejes leverskade og heterozygot faktor VII-mangel (prævalens 1:700). Ved blødning, hvor der findes lang blødningstid, pauseres eventuel behandling med trombocythæmmende midler, og trombocyttransfusion overvejes. Ved blødningstendens i forbindelse med trombocytopeni, pauseres eventuel behandling med trombocythæmmende midler, og trombocyttransfusion samt tranexamsyre overvejes. Ved blødning i forbindelse med koagulationsforstyrrelser pauseres eventuel behandling med antikoagulerende midler. Desuden overvejes transfusion af friskfrosset plasma og infusion af Octaplex eller K-vitamin. Ved hyperfibrinolytisk blødning (meget høj D-dimer, fibrinogen <3 µM) gives tranexamsyre (peroralt eller intravenøst) og friskfrosset plasma. Ved alvorlig blødningstendens bør en koagulationsspecialist kontaktes.
www.bloderforeningen.dk
www.dsth.dk