Hjælp dine patienter til at undgå blodpropper Tag Praktisk Medicins e-læringskursus om blodpropper, og få en hurtig, effektiv opdatering på udredning, behandling og opfølgning. Det tager 10-15 minutter at gennemgå kurset og alle svar er anonyme.

Omkring 524.000 danskere lever med en hjertekarsygdom og hvert år koster hjertekarsygdomme 12.000 danskere livet. En af de hyppigste årsager er en blodprop.

Der findes forskellige typer af blodpropper, i dette kursus er hovedvægten lagt på blodpropper som følge af aterosklerotisk sygdom og atrieflimren, der tilsammen udgør hovedparten.

Fælles for forekomsten af blodpropper er, at der er et stort potentiale for forebyggelse og behandling. Gennem kurset vil du få den vigtigste viden om risikofaktorer, diagnostik, behandling og opfølgning med udgangspunkt i guidelines fra de relevante medicinske selskaber. Kurset består af fem dele baseret på en casehistorie med efterfølgende spørgsmål og uddybende forklaring.

E-læringskurset henvender sig til læger, primært praktiserende læger, men andre sundhedsprofessionelle vil også have stor gavn af informationen.

Vælg din profession og start kurset

Ved at klikke videre accepterer jeg Praktisk Medicins persondatapolitik


Fagligt ansvarlige læger

Teksterne i dette kursus er udarbejdet af følgende to læger:

Merete Heitmann

Lektor, overlæge, ph.d., Hjerteafdelingen, Bispebjerg Hospital – Skribent

Morten Bøttcher

Professor, overlæge, ph.d., Hjertemedicin, Universitetsklinik for udredning behandling og rehabilitering af iskæmisk hjertesygdom, Gødstrup Hospital – Reviewer

E-læringskurset er gjort muligt med økonomisk støtte fra Amgen, Sanofi, Bayer og BMS/Pfizer.