Gå til indhold

Praktisk Medicin

  • Kurser
  • Artikler
  • Log ind

Glemt dit password?

Fasciitis plantaris. Hælspore

    Bevægeapparatets sygdomme

    Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Christoffer Tandrup Nielsen

    Speciallæge i reumatologi. Uddannelsesansvarlig overlæge på Afsnit for Højt Specialiseret Reumatologi, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet, og klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. Inspektor for den intern medicinske speciallægeuddannelse for Sundhedsstyrelsen.

    Forskningsområde: Systemiske bindevævssygdomme, immunpatogenese og biomarkører. Klinisk og laboratorieforskning.

    Forfatter/medforfatter til mere end 50 nationale/internationale publikationer og flere lærebogskapitler.

    OPDATERING PÅ REUMATOLOGI

    Urinsur gigt (artritis urica)

    Der foreligger en opdateret national behandlingsvejledning, som kan findes på Dansk Reumatologisk Selskabs hjemmeside www.danskreumatologi.dk. Urinsur gigt er den hyppigst forekommende inflammatoriske ledsygdom. Modsat de øvrige artrit-sygdomme kender vi den præcise sygdomsmekanisme og har specifik medicinsk behandling. Paradoksalt nok er en stor del af patienterne underbehandlet, dvs. de opnår ikke de veletablerede behandlingsmål (treat-to-target) på et plasma-urat på <0,36 mmol/l for urinsur gigt og <0,30 mmol/l for toføs urinsur gigt. Årsagerne er flere, heriblandt på lægesiden utilstrækkelig optitrering af medicinen samt patient adherence. Medicinsk set tilrådes optitrering af allopurinol (1. valg) til target-niveau over måneder, også hos patienter med nefropati, under 3-6 måneders colchicin-dække. For at styre denne optitrering og sikre opnåelse af target-niveauer vil man i fremtiden formentlig se flere tiltag i form af mere patientinddragelse og sygeplejerskestyrede klinikker bistået af teknologiske løsninger.

    Platelet-rich plasma (PRP) til behandling af slidgigt

    Supplerende PRP-ledinjektioner i tillæg til vanlig konservativ behandling af slidgigt er kontroversielt og generelt ikke anbefalet. To nylige veldesignede RCT’er (Bennell et al og Paget et al, begge JAMA 2021) af mild-moderat knæ- og ankelledsartrose fandt ingen effekt af injektion af PRP sammenlignet med saltvand på kliniske symptomer såvel MR-fund inkl. bruskvolumen (kun undersøgt i knæstudiet).

    Lænderygsmerter, Modic-forandringer og antibiotikabehandling

    Langvarig antibiotikabehandling for kroniske lænderygsmerter med Modic-forandringer (type I og II) og diskusprolaps har været omdiskuteret og er generelt ikke anbefalet af Dansk Reumatologisk Selskab. Tidligere observerede danske forskere, at 100 dages amoxicillin/clavulansyre havde en effekt. En norsk RCT (the AIM Study, BMJ 2019) fandt ikke en klinisk relevant effekt af 100 dages amoxicillin-behandling. Det nye studie giver således ikke nogen anledning til at ændre anbefalingen.

    Arteritis temporalis/kæmpecelle-arteritis – fast track-klinikker

    I de senere år har UL-scanning af de ekstrakranielle arterier ved arteritis temporalis vundet indpas. Ultrasoniske tegn på arteritis kombineret med forhøjet CRP og et relevant klinisk billede har vist sig meget suggestivt for arteritis temporalis. Det har ført til udbredelsen af fast track-klinikker i reumatologiske afdelinger rundt om i Danmark, som kan kontaktes ved klinisk mistanke mhp. hurtig afklaring og behandling.

    Primær vs. sekundær Raynauds syndrom – udredning og behandling

    Raynauds syndrom (RP) er hyppigt forekommende. Sekundær RP skal overvejes ved asymmetri, sen debut, fingersår og/eller tegn på systemiske bindevævssygdomme typisk sklerodermi/MCTD (fx artrit, synkebesvær, stramning i huden, teleangiektasier, lungefibrose, CK-forhøjelse). Ved mistanke om sekundær RP suppler med ANA-screening, og hvis negativ, da suppler med mikroskopi af neglevoldene (kapillaroskopi) (hos reumatolog/dermatolog). Ved svære symptomer (hyppige anfald, udtalt dødhedsfornemmelse og smerter) er non-farmakologisk behandling med hue, el-opvarmede vanter og sokker en god start. 1. linje medicinsk behandling er nifedipin i depotformulering, men det tåles langt fra af alle. 2. linjebehandling i form af PDE-5-hæmmere (sildenafil, tadalafil) er ofte effektiv og mere tolerabel, og de er faldet betydeligt i pris, hvilket gør det mere tilgængeligt også i primærsektoren.

    Christoffer Tandrup Nielsen

    Fasciitis plantaris. Hælspore

    Sektion: Bevægeapparatets sygdomme, Ikke-inflammatoriske gigtsygdomme relateret til underekstremiteterneICD-10: M72.2, M77.9ICPC-2: L17, L87
    Redaktør: Claus Manniche
    Seneste ændring: 25. januar 2022

    Mortons metatarsalgi. Mortons neurom

    Sektion: Bevægeapparatets sygdomme, Ikke-inflammatoriske gigtsygdomme relateret til underekstremiteterneICD-10: G58ICPC-2: L17, N94
    Redaktør: Claus Manniche
    Seneste ændring: 25. januar 2022

    Hallux rigidus

    Sektion: Bevægeapparatets sygdomme, Ikke-inflammatoriske gigtsygdomme relateret til underekstremiteterneICD-10: M95-PICPC-2: L98
    Redaktør: Claus Manniche
    Seneste ændring: 15. januar 2020

    Hallux valgus

    Sektion: Bevægeapparatets sygdomme, Ikke-inflammatoriske gigtsygdomme relateret til underekstremiteterneICD-10: M20.1ICPC-2: L98
    Redaktør: Claus Manniche
    Seneste ændring: 25. januar 2022

    Hammertå

    Sektion: Bevægeapparatets sygdomme, Ikke-inflammatoriske gigtsygdomme relateret til underekstremiteterneICD-10: M95-PICPC-2: L98
    Redaktør: Claus Manniche
    Seneste ændring: 21. december 2017

    Kompartmentsyndrom

    Sektion: Bevægeapparatets sygdomme, Ikke-inflammatoriske gigtsygdomme relateret til underekstremiteterneICD-10: M62.8, M79.6ICPC-2: L81
    Redaktør: Claus Manniche
    Seneste ændring: 21. december 2017

    Fodledsdistorsion. Forstuvning af fodled

    Sektion: Bevægeapparatets sygdomme, Ikke-inflammatoriske gigtsygdomme relateret til underekstremiteterneICD-10: S93.4PICPC-2: L77
    Redaktør: Claus Manniche
    Seneste ændring: 17. januar 2023

    Fodledsinstabilitet – kronisk

    Sektion: Bevægeapparatets sygdomme, Ikke-inflammatoriske gigtsygdomme relateret til underekstremiteterneICD-10: M24.2HICPC-2: L16, L81
    Redaktør: Claus Manniche
    Seneste ændring: 21. december 2017

    Akillestendinitis. Inflammation i hælsenen

    Sektion: Bevægeapparatets sygdomme, Ikke-inflammatoriske gigtsygdomme relateret til underekstremiteterneICD-10: M76.6ICPC-2: L87
    Redaktør: Christoffer Tandrup Nielsen
    Seneste ændring: 25. januar 2022

    Akillesseneruptur. Hælseneruptur

    Sektion: Bevægeapparatets sygdomme, Ikke-inflammatoriske gigtsygdomme relateret til underekstremiteterneICD-10: S86.0ICPC-2: L81
    Redaktør: Christoffer Tandrup Nielsen
    Seneste ændring: 25. januar 2022

    Navigation til indlæg

    Ældre indlæg
    • Forside
    • Min Konto
    • sharepanel
    • søg

    Praktisk Medicin

    Medicinsk opslagsværk for sundhedsprofessionelle

    Adresse c/o Dagens Medicin Møntergade 19 1140 København K

    Telefon: 33324400

    E-mail: info@praktiskmedicin.dk

    Ansvar

    Indholdet i Praktisk Medicin er skrevet til fagpersonale og henvender sig udelukkende til læger, sygeplejersker, farmaceuter, tandlæger, dyrlæger og studerende inden for disse fag. Indholdet i Praktisk Medicin er udelukkende til brugerens information. Praktisk Medicin fraskriver sig ethvert ansvar, som måtte opstå ved brug og misbrug af indholdet.

    Ophavsret

    Materialet på denne hjemmeside tilhører ophavsretligt Praktisk Medicin og må ikke kopieres, distribueres eller på anden måde gengives. Persondatapolitik Cookiepolitik.

    Persondatapolitik

    Cookie policy