Mave-tarm-sygdomme

Ledende overlæge, klinisk lektor, ph.d. Rune Erichsen

Læge fra Aarhus Universitet i 2008 og speciallæge i kirurgi i 2019. Ph.d. fra Aarhus Universitet i 2013 omhandlende prognose hos patienter med kolorektalkræft. Ledende overlæge og lektor ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, med forskningsområder primært inden for gastroenterologi, kirurgi og cancer. Publiceret mere end 100 videnskabelige artikler med peer review. Underviser på medicinstudiet på Aarhus Universitet og nuværende og tidligere vejleder for adskillige forskningsårs- og ph.d.-studerende.

Professor, overlæge, ph.d. Henrik Højgaard Rasmussen

Ph.d. 2002 på emne inden for medicinsk gastroenterologi/hepatologi. Uddannelse og forskning ved sygehuse og universiteter i Aarhus og Aalborg inden for intern medicin og gastroenterologi. Mere end 200 publikationer og foredragsholder såvel nationalt som internationalt. Klinisk professor i medicinsk gastroenterologi med speciale inden for tarmsvigt og klinisk ernæring ved Aalborg Universitetshospital, Aalborg Universitet og Herlev-Gentofte Universitetshospital.

OPDATERING PÅ OMRÅDET

COVID-19-infektion har fyldt meget det forgangne år, hvor de gastroenterologiske symptomer – primært diarre – har vist sig både ved selve sygdommen og som bivirkning til vaccinerne. Det står nu klart, at den fækal-oral spredning ikke har praktisk betydning, selvom virus har kunnet detekteres i fæces.

Inden for de seneste år er der lanceret nye lægemidler til behandling af funktionelle tarmsygdomme. Truberzi (eluxadolin) er indiceret til behandling af diaré-domineret colon irritabile. Resolor (prucaloprid) er indiceret til behandling af kronisk obstipation hos kvinder, når traditionelle laksantia ikke har haft tilstrækkelig effekt. Constella (linaclotid) er et lokalt virkende lægemiddel, der lindrer mavesmerter, oppustethed og forstoppelse hos patienter med colon irritabile. Disse præparater er primært dokumenteret virksomme hos kvinder. Opioid-induceret obstipation kan være vanskeligt at behandle, hvis den smertestillende medicin ikke kan seponeres. I disse tilfælde kan en perifert virkende opioidantagonist (Moventig, naloxegol) forsøges.

Diætetisk behandling af colon irritabile er efterspurgt af patienterne. Low FODMAP diæt er dokumenteret i enkeltblindede randomiserede studier. Den symptomatiske effekt er relativt beskeden, og mange patienter har vanskeligt ved at gennemføre den omfattende kostomlægning i længere tid. Rådgivning fra en klinisk diætist kan anbefales til motiverede patienter. Glutenfri diæt har ingen dokumenteret effekt hos patienter, som ikke har cøliaki (glutenallergi).

Diagnosen colon irritabile kan stilles med stor sikkerhed i almen praksis hos patienter under 50 år, og disse patienter behøver ikke henvisning til specialistudredning eller skopi for at udelukke andre ætiologier ved fravær af alarmsignaler. En normal fæces-calprotectin udelukker med stor sandsynlighed inflammatorisk tarmsygdom og kan bestyrke den kliniske diagnose colon irritabile.

Fækal transplantation kan nu tilbydes til patienter med recidiverende Clostridium difficile colitis, men er endnu utilstrækkeligt undersøgt til andre tarmlidelser eller indikationer. Bakterieblandingen kan installeres via rektalsonde/koloskop eller eventuelt via nasojejunal sonde. Behandlingen er et veldokumenteret alternativ til langtidsbehandling med vancomycin ved clostridieinfektion.

Den antivirale behandling af kronisk hepatitis C er i rivende udvikling, og kombinationer af nye antivirale præparater har resulteret i bedre muligheder for helbredelse med baggrund i kortere behandlingsvarighed og færre bivirkninger. Stadig nye præparater og behandlingskombinationer er på vej, og interferonfrie behandlingsregimer er nu standard behandlingstilbud til alle med behandlingsindikation. Med de aktuelle behandlingskombinationer for hepatitis C er helbredelsesraterne op imod 95%, hvilket vigtiggør smitteopsporing og tidlig henvisning til specialafdeling for vurdering af behandlingsindikation. For patienter diagnosticeret med kronisk hepatitis B er det også vigtigt med henvisning til specialafdelinger.

Udviklingen inden for de kirurgiske sygdomme går i nogle tilfælde i retning af mere minimal invasiv kirurgi og målrettet anvendelse af konservativ behandling (inkl. watchful waiting), mens der for andre tilstande er tale om en mere aggressiv anvendelse af kirurgi også i situationer, hvor man tidligere ikke ville have tilbudt kirurgi (f.eks. cancer med spredning i bughulen).  Der er fokus på den præoperative optimering samt en bedring i staging for de maligne sygdomme, hvilket har bevirket en bedre udvælgelse af patienter til relevante kirurgiske indgreb. De kirurgiske teknikker bl.a. inden for kolorektalcancer-kirurgien har udviklet sig i en retning, hvor man sikrer resektion af helt centrale lymfeknuder formentlig med positiv indvirkning på overlevelsen. Der er kommet lovende resultater for anvendelse af fedtcelletransplantation ved komplicerede analfistler ved eksempelvis patienter med Crohn’s.

Rune Erichsen og Henrik Højgaard Rasmussen