OPDATERING PÅ OMRÅDET

Inden for de seneste år er der lanceret nye lægemidler til behandling af funktionelle tarmsygdomme. Truberzi (eluxadolin) er indiceret til behandling af diarré-domineret colon irritabile. Resolor (prucaloprid) er indiceret til behandling af kronisk obstipation hos kvinder, når traditionelle laksantia ikke har haft tilstrækkelig effekt. Constella (linaclotid) er et lokalt virkende lægemiddel, der lindrer mavesmerter, oppustethed og forstoppelse hos patienter med colon irritabile. Disse præparater er primært dokumenteret virksomme hos kvinder. Opioid-induceret obstipation kan være vanskeligt at behandle, hvis den smertestillende medicin ikke kan seponeres. I disse tilfælde kan en perifert virkende opioidantagonist (Moventig, naloxegol) forsøges.

Diætetisk behandling af colon irritabile er efterspurgt af patienterne. Low FODMAP diæt er dokumenteret i enkeltblindede randomiserede studier. Den symptomatiske effekt er relativt beskeden, og mange patienter har vanskeligt ved at gennemføre den omfattende kostomlægning i længere tid. Rådgivning fra en klinisk diætist kan anbefales til motiverede patienter. Glutenfri diæt har ingen dokumenteret effekt hos patienter, som ikke har cøliaki (glutenallergi).

Diagnosen colon irritabile kan stilles med stor sikkerhed i almen praksis hos patienter under 50 år, og disse patienter behøver ikke henvisning til specialistudredning eller skopi for at udelukke andre ætiologier ved fravær af alarmsignaler. En normal fæces-calprotectin udelukker med stor sandsynlighed inflammatorisk tarmsygdom og kan bestyrke den kliniske diagnose colon irritabile.

Fækal transplantation kan nu tilbydes til patienter med recidiverende Clostridium difficile colitis, men er endnu utilstrækkeligt undersøgt til andre tarmlidelser eller indikationer. Bakterieblandingen kan installeres via rektalsonde/koloskop eller eventuelt via nasojejunal sonde. Behandlingen er et veldokumenteret alternativ til langtidsbehandling med vancomycin ved clostridieinfektion.

Den antivirale behandling af kronisk hepatitis C er i rivende udvikling, og kombinationer af nye antivirale præparater har resulteret i bedre muligheder for helbredelse med baggrund i kortere behandlingsvarighed og færre bivirkninger. Stadig nye præparater og behandlingskombinationer er på vej, og interferonfrie behandlingsregimer er nu standard behandlingstilbud til alle med behandlingsindikation. Med de aktuelle behandlingskombinationer for hepatitis C er helbredelsesraterne op imod 95%, hvilket vigtiggør smitteopsporing og tidlig henvisning til specialafdeling for vurdering af behandlingsindikation. For patienter diagnosticeret med kronisk hepatitis B er det også vigtigt med henvisning til specialafdelinger.

Peter Bytzer