Fodledsinstabilitet – kronisk

Definition

Ustabilitet i fodleddet sekundært til gentagne fodledsdistorsioner og til stede 2-3 måneder efter akut distorsion.

Symptomer

Smerte og hævelse ved aktivitet. Ustabilitet i fodled fortrinsvis ved løb på ujævnt underlag.

Status

Ustabilitet ved test, hvor man hiver i fodleddet (dvs. øget bevægelighed ved fiksering af tibia, mens hælen presses fremad) og/eller øget bevægelighed/slaphed ved supination i fodleddet.

Inddeles i funktionel ustabilitet respektive mekanisk ustabilitet.

Udredning

Røntgen er oftest normalt.

Behandling

Initialt tape/stabilisering af fodleddet. Dette i mindst 8-12 uger ved træning og kampe. Intensiv rehabiliteringstræning inkl. styrketræning, sensomotorisk træning, strækning af akillessenen og koordinationstræning, fx på en balanceplade. Der kræves normalt 8-12 ugers træning for at genvinde koordinationen helt. Ved bestående ustabilitet kan operativ rekonstruktion blive aktuelt.