Ved atrieflimren dannes der ikke en tydelig P-tak, fordi depolariseringen af atrierne foregår fuldstændig ukoordineret. Der ses en ’flimrende’ grundlinje, og der er uregelmæssig afstand mellem QRS-komplekserne. Patienten har oftest takykardi. Husk, at patienter med LBBB også kan have AFLI. I dette tilfælde ses brede QRS-komplekser. Figur 21: Atrieflimren (AFLI)