Definition
Hastigt opståede rygsmerter, normalt i lænden. Ingen smerteudstråling neden for knæet og ingen patologisk neurologi.
Årsager
Hvilke strukturer der giver smerterne, er oftest uklart. Udløses af normale rutinebevægelser såsom at stå ud af sengen og af nysen. Ligeledes ved tunge løft, særlig i bøjede og skæve positioner, eller arbejde på vibrerende underlag (fx siddende på en traktor). Facetledssyndromet anses at være forårsaget af låsning af facetleddene efter vrid og løft, eller af artrose. Iliolumbalsyndromet er forårsaget af ligament-ruptur L5-crista ved løft.
Symptomer
Smerte i lænden ned mod glutealregionen. Ofte analgetikakrævende. Bevægelse så vidt muligt lindrer ofte generne.
Status
Udtalt bevægelsesindskrænkning, lokal ømhed, ingen objektive tegn på rodtryk.
Differentialdiagnoser
Ryginsufficiens, lumbago ischias, diskusprolaps, Morbus Bechterew, kompressionsfraktur af vertebrae, dissekerende aortaaneurisme.
Behandling
Analgetika, evt. i kombination med spasmolytikum, NSAID. Kiropraktor/fysioterapi. Iliolumbalsyndromet kan reagere med hurtig (men temporær) smertefrihed via injektion lokalt med Xylocain.
Aktuelle lægemidler
Analgetika
Panodil paracetamol tablet 500 mg. No. 100/300 stk. 2 tabletter 3-4 gange daglig.
Panodil 665 paracetamol tablet med modificeret udløsning 665 mg. No. 100 stk. 2 tabletter 3 gange daglig.
Bonyl naproxen tablet 250/500 mg. No. 25/100 stk. 1 tablet 2 gange daglig.
Ibuprofen ibuprofen tablet 400/600 mg. No. 30/50/100/250 stk. 1 tablet 3-4 gange daglig.