Sårinfektion

Definition

Sår, som udviser inflammationstegn pga. bakterieinvasion med rødme, hævelse, varmeøgning og øget sekretion (serøs, purulent, indimellem ildelugtende). Evt. smerte.

Årsager

Bakterieinvasion af vævet. Infektioner i overfladiske sår: Normalt med Staphylococcus aureus og/eller betahæmolytiske streptokokker gruppe A, men også gruppe C eller G.

Dybe sårinfektioner: Staphylococcus aureus og/eller streptokokker, men også blandingsflora med gramnegative bakterier såsom E. coli, Psedomonas samt anaerobe bakterier. Usædvanlige bakterier er Clostridium tetani (stivkrampe) og Clostridium perfringens (gasgangræn).

Klinik

Ved overfladiske infektioner: Rødme, hævelse, varmeøgning, øget serøs eller purulent sekretion. Evt. smerte. Patienten er ikke alment påvirket og har normalt ikke feber.

Ved dybe infektioner: Almen påvirkning, feber og indimellem septikæmi. Ved infektioner i bløddele og/eller knoglerne kan der ses abscesser, gangræn og nekrotiserende fasciitis, tendovaginitis (hos fx diabetiker). Se efter lymfangitis som stribeformet rødme.

Udredning

Bakteriepodning: Prøven skal tages med en kulpodepind efter omhyggelig mekanisk rengøring. Tag ikke fra pusset. Ved mistanke om dyb infektion kræves ofte aspirationspodning fra absces. Ved osteomyelitismistanke tages en dyb vævsbiopsi eller knoglebiopsi. Blodpodning ved almen påvirkning og feber. Evt. røntgen ved mistanke om osteomyelit.

Behandling

Alment påvirket eller højfebril patient med udbredt lokal infektion: Henvis til indlæggelse og parenteral antibiotikabehandling. Ved milde infektioner og afebril patient gives peroral behandling. Ved overfladiske sårinfektioner er et penicillinpræparat førstevalgsbehandling. Til peroral behandling vælges penicillinasestabilt penicillinpræparat, fx dicloxacillin 500 mg x 3. Andetvalgspræparat er klindamycin 150-300 mg x 3 peroralt. Ved dybe sårinfektioner og ved fugtig gangræn med infektionstegn kan kombinationsbehandling med bredspektrumantibiotika og anaerobt middel (metronidazol) blive aktuelt. Ved kronisk osteitis og fisteldannelse gives langvarig antibiotikabehandling efter resistensmønster, gerne i samråd med infektionslæge. Ved klinisk infektion med pseudomonas kan man give peroral behandling med ciprofloxacin (reducer dosis hos personer over 70 år og ved nedsat nyrefunktion). Evt. incision af absces og stillingtagen til kirurgisk revision.