Geriatriske sygdomme

Professor, overlæge, lic. et dr.med. Else Marie Damsgaard

Speciallæge i intern medicin 1990. Speciallæge i endokrinologi 1991. Ledende overlæge på Geriatrisk afdeling, nu Ældresygdomme, Aarhus 1995 -2018. Derefter overlæge samme sted. Professor i geriatri, Aarhus Universitet siden 2006.

Lic.med. 1983 på afhandlingen ”En befolkningsundersøgelse for diabetes mellitus blandt 60-75-årige: Analyse af samplingsmetode og kriterier for diabetes mellitus”. Dr.med. 1990 på afhandlingen ”Known diabetes and fasting hyperglycaemia in the elderly”. Vejleder for flere ph.d.-studerende og bedømmer af ph.d.-afhandlinger i Danmark og i udlandet.

Forfatter til over 150 videnskabelige arbejder i internationale tidsskrifter og flere kapitler i lærebøger. Redaktør af lærebogen ”Geriatri – en tværfaglig og problemorienteret tilgang”.

OPDATERING PÅ OMRÅDET

Ældrebefolkningen har ændret sig på grund af højere levealder, specielt øget for mændenes vedkommende, forbedret generel helbredstilstand og intensiveret behandling af medicinske og kirurgiske lidelser. Funktions- og aktivitetsniveauet er generelt øget. Der er stigende fokus på at opspore de mest skrøbelige personer mhp.  at målrette indsatsen. Der findes mere end 60 forskellige målemetoder til at vurdere graden af skrøbelighed. Blandt disse arbejdes der primært med 3 forskellige tests, som har vist sig at være de øvrige overlegne i at måle skrøbelighed. Multidimensional Prognostic Index (MPI), som er baseret på Comprehensive Geriatric Assessment (CGA) er en disse. MPI måler på 8 forskellige parametre for fysisk og kognitiv funktionsevne, comorbiditet, ernæring, tryksår og medicin. Styrken ved MPI er, at den indeholder en vægtning af de enkelte 8 domæner. Svagheden er, at den tager 15-20 minutter at gennemføre. Til gengæld har et forskningsprojekt vist, at MPI er robust i forhold til, at oplysninger kan hentes ud af en medicinsk journal. Geriatriens funktion udvikler sig fortsat med flere akutte og udgående aktiviteter, udredning i faldklinikker og deltagelse i enheder for demensudredning samt et øget samarbejde med kræftlægerne om de mest skrøbelige patienter.

Mange akut indlagte patienter er geriatriske med multiple sygdomme og tilstande, såsom feber, dehydrering, smerter, konfusion, svimmelhed, fald, inkontinens, multifarmaci og nedsat funktionsniveau. I de fælles akutte modtagelser er der behov for professionel, målrettet geriatrisk indsats over for de ældre med hurtig vurdering, undersøgelser, plan for behandling, pleje, rehabilitering og opfølgning.

I orto-geriatrien samarbejdes tværfagligt mellem geriatrien og ortopædien, specielt omkring patienter med hoftefrakturer. Der er øget fokus på at forhindre nye fald, ikke mindst ortostatisk hypotension, som ofte er udløst af overbehandling med antihypertensiva, og profylaktisk behandling af osteoporose.

I onko-geriatrien er der øget fokus på de ældre onkologiske patienter og deres comobiditeter, som kan indvirke negativt på den onkologiske behandling. Nogle nyere ph.d.-studier har vist, at en grundig geriatrisk gennemgang (CGA inkl. intervention) ser ud til at forlænge levetiden for ældre patienter med colorectal cancer og patienter henvist til kemoterapi for fx lungecancer.

Udgående geriatriske teams kan rykke ud akut og samarbejde med primærsektoren for hurtigt at få vurderet og behandlet svækkede, syge ældre, ofte præget af konfusion, funktionstab og polyfarmaci, for dermed at undgå belastende akutte indlæggelser. Opfølgende hjemmebesøg af geriatrisk læge og sygeplejerske i første døgn efter en udskrivelse har i et forskningsprojekt vist sig at halvere 30-dages genindlæggelser samt reducere 90-dages mortalitet for hjemmeboende sammenlignet med opfølgende hjemmebesøg. I et nyt netop afsluttet projekt, hvor opfølgning ved det geriatriske team sammenlignes med opfølgning af en kommunal hjemmesygeplejerske inden for 24 timer, falder antallet af genindlæggelser i hjemmesygeplejerskegruppen, men opfølgning ved det geriatriske team bidrager fortsat til signifikant færre genindlæggelser.

Der er kommet øget fokus på demensudredning. Geriatrien deltager i et tæt samarbejde med neurologer og psykiatere i såvel udredning som behandling i demensklinikker og med besøg i hjemmet (https://www.sst.dk/da/nyheder/2017/fokus-paa-udrednings–og-behandlingsenheder-for-demens). Der er ny og epokegørende medicin på vej mod Alzheimers demens, som ser ud til at kunne bremse sygdommen, hvis det gives tidligt i forløbet. Derfor vil screening for demens mhp. hurtig efterfølgende udredning for demens tidligt i forløbet komme til at have stor betydning i de kommende år. Medicinen er endnu ikke tilgængelig i Danmark.

Et nyt screeningsværktøj (BASIC-Q) er udviklet af Videnscenter for Demens og afprøves i almen praksis i 2021  (https://videnscenterfordemens.dk/da/brief-assessment-impaired-cognition-questionnaire-basic-q).

Den antihypertensive behandling af ældre følger fortsat de retningslinjer, der i 2015 blev publiceret af Dansk Hypertensionsselskab. Hos velfungerende patienter < 80 år stiles mod systolisk konsultationsblodtryk < 140 mmHg. Hos skrøbelige multimorbide patienter evt. med ortostatisme og faldtendens må væsentlig højere værdier accepteres. Også hos denne patientkategori vil døgnblodtryksmåling eller hjemmemålinger foretaget af patienten selv eller hjemmeplejen før planlagt behandling kunne give væsentlige informationer. Blandt de almindeligste farmakologiske grupper er der ingen specielle førstevalgspræferencer til kategorien ældre.

Blodtryksfald ved stillingsændring er en faldrisiko og ses ofte hos ældre. Visse typer af blodtrykssænkende behandling eller kombinationer deraf kan hos nogle patienter give et kraftigt ortostatisk blodtryksfald, hvorfor blodtrykket skal kontrolleres både siddende og stående i forløbet af en antihypertensiv behandling.

I slutningen af 2019 startede en pandemi med coronavirus  (Covid-19)  i Kina. I starten af 2020 nåede den Danmark. Sygdommen, som især har ændret levevilkårene for ældre, hedder Covid-19. Coronavirus angriber specielt lungevævet og går særlig hårdt ud over personer med nedsat immunforsvar pga. anden sygdom. Især +70-årige med svækkelse pga. kroniske sygdomme og svækkede ældre har den største dødelighed. For at beskytte ældre borgere har mange været isoleret i hjemmet uden besøg af pårørende. Det gælder ligeledes plejehjemsbeboere og ældre indlagt på hospitalet. Den sociale isolation har for mange ældre resulteret i øget ensomhed, depression og et måske varigt funktionstab. Det har derfor været banebrydende, at der på rekordtid blev udviklet effektive vacciner, så de første plejehjemsbeboere blev vaccineret i julen 2020. Siden har over 90 % af alle ældre og skrøbelige accepteret at blive vaccineret. Diskussionen går nu på, hvor hurtigt og hvor ofte der skal revaccineres, og vaccinernes effekt over for nye mutationer.

Else Marie Damsgaard

Dette kapitel fokuserer på og afgrænser sig til den ældre patients forhold mht. sygdomme, symptomer og behandling/pleje. Specifikke helbredsproblemer som svimmelhed, fald, osteoporose, delirium, demens, depression, urininkontinens og søvnforstyrrelser samt polyfarmaci vil blive omtalt. For yderligere beskrivelse af de forskellige symptomer/diagnoser henvises til bogens respektive afsnit.