Idrætsmedicin

Overlæge Tommy Frisgaard Øhlenschlæger

Speciallæge i intern medicin og reumatologi, diplomlæge i idrætsmedicin.
Overlæge, Institut For Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital (et af ni IOC (International Olympic Committee) centre i verden).
Past president, DIMS (Dansk Idrætsmedicinsk Selskab).
Bestyrelsen, DSMU (Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse).
Underviser på adskillige kurser i idrætsmedicin og medicinsk uddannelse.
Konsulent, Aleris-Hamlet.
Lektor, Københavns Universitet (postgraduat klinisk lektor)

OPDATERING PÅ OMRÅDET

Corona har haft stor indflydelse på idrætsmedicinen, såvel som næsten alle andre områder af vort samfund. Flere har under coronakrisen meldt sig ud af holdidræt og organiseret idræt.

Der har været en øget inaktivitet under hjemsendelsen, hvor man har manglet de mange skridt og transport til og fra arbejde samt andre aktiviteter.

Der kan kun gisnes om, hvilke konsekvenser det har på danskernes sundhed.

Bente Klarlund lavede i samarbejde med DR udsendelsen ”Fuhlendorffs store sofaeksperiment”, hvor komikeren Christian Fuhlendorff blev begrænset til 1.500 skridt/dag.

Link: https://www.dr.dk/drtv/saeson/fuhlendorffs-store-sofaeksperiment_248684

Ud over de fysiske konsekvenser er det interessant, hvor stor betydning den manglende motion får for hans humør og velvære.

Set i lyset af at mange under corona kun gik 1.000-2.000 skridt/dag, og mange selv uden coronanedlukning har samme aktivitetsniveau, er det interessant at se, hvilke negative konsekvenser inaktivitet har.

ISPAH (International Society for Physical Activity and Health) har et mål om 10% reduktion i inaktivitet inden 2025 og 15% reduktion i inaktivitet inden 2030.

De finder, at det skal ske via skoleprogrammer, aktiv transport, byplanlægning, sundhedsvæsenet, folkeoplysning, sport og adspredelse for alle, arbejdspladsen og lokalsamfundet.

Der er efterhånden tung evidens for den gode effekt af motion. Men hvorfor gør vi det så ikke?

Daniel E. Lieberman er en af dem, der har forsket i dette, bl.a. ved at studere naturfolk og evolution.

Hans konklusion er, at det er ”naturstridigt at bevæge sig”. Den energimængde, vi har haft til rådighed, er prioriteret til vækst, vedligeholdelse af kroppen, lagring og frem for alt reproduktion.

Energiforbrug til unødig bevægelse har derfor været uhensigtsmæssigt.

Mennesket bevæger sig kun, hvis det er nødvendigt (føde, farer m.m.), eller hvis det er sjovt/leg.

Set med evolutionsbriller er ISPAH’s værktøjer på nogle områder hensigtsmæssige, men på andre er det mere af det, som vi i årevis har vist ikke virker.

Vi har ikke med nok så megen viden om de gavnlige effekter af motion kunnet få flere til at være aktive, tværtimod!

Personlig medicin er også ved at vinde indpas i idrætsmedicinen. Hidtil har det været på baggrund af observationsstudier, men flere og flere randomiserede RCT-studier kommer i disse år. Fx har personer med APOE epsilon4-allelen en øget risiko for Alzheimers. Der er lavet studier af typer af træning på denne patientpopulation og effekten hos dem sammenlignet med en kontrolgruppe. Studier på kohorter med lændesmerter, subacromial impingement m.fl. er også dukket frem de senere år.

Mikrobiomet i tarmen har i flere studier også haft indflydelse på idrætsmedicinsk forskning. Fx er der i maratonløbere fundet overvægt af ”Veillonella atypica”.

Gives mikrobiomet til mus, vil de øge deres løbedistance væsentligt. Formodentlig via en virkning på nitrat.

Tommy Frisgaard Øhlenschlæger