Idrætsmedicin

Administrerende overlæge Tommy Frisgaard Øhlenschlæger

Speciallæge i intern medicin og reumatologi, diplomlæge i idrætsmedicin.
Administrerende overlæge, Institut For Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital (et af ni IOC (International Olympic Committee) centre i verden).
Past president, DIMS (Dansk Idrætsmedicinsk Selskab).
Bestyrelsen, DSMU (Dansk Selskab for Medicinsk Uddannelse).
Underviser på adskillige kurser i idrætsmedicin og medicinsk uddannelse.
Konsulent, Aleris-Hamlet.
Lektor, Københavns Universitet (postgraduat klinisk lektor)

OPDATERING PÅ OMRÅDET

Corona har haft stor indflydelse på idrætsmedicinen, såvel som næsten alle andre områder af vort samfund.

I vores tilfælde har det resulteret i, at flere under coronakrisen er begyndt at motionere og bruge naturen.

Undersøgelser kunne tyde på, at en del af de nye i naturen og motionsverdenen også vil forsætte efter coronakrisen.

Det er en stor fornøjelse for os at se nye, der bliver glade for at motionere.

Desværre har en del af dem ikke fået god rådgivning om at starte motion på en hensigtsmæssig måde. Fx er restitutionsfaserne for muskler og bindevæv, som sener og ledbånd, forskellige og kan lede til overbelastningsskader af fx sener, når musklerne hurtigt bliver stærkere, men senerne ikke kan følge med.

En anden ’begynderfejl’ er, at mange sætter lighedstegn mellem motion og løb, selv om der er mange andre måder at motionere på.

Overvægtige skal ikke nødvendigvis starte med løb som motionsform, da risikoen for skader er øget.

Vi har derfor set en stigning i motionsskader i en tid, ,hvor vi i forvejen kan have svært ved at opfylde behovet for idrætsmedicinsk behandling.

Det ville være ærgerligt, hvis nye motionister mister lysten til at motionere grundet skader.

Det er derfor vigtigt, at man kan rådgive eller henvise til nogen, der kan, så nye motionister ikke mister den nyvundne motivation for at motionere.

Samme tendens til motivation og tabt motivation grundet skader ser vi omkring nytår og nytårsforsætterne.

Idrætsmedicinen er inde i en rivende udvikling. På flere niveauer er der betydelige fremskridt. På uddannelsesniveauet kommer der flere og flere med diplomuddannelse inden for idrætsmedicin. Forskningen styrkes i disse år i Danmark. Der er flere centre, hvor der er specifik idrætsmedicinsk forskning samt et stigende antal professorer.

Et udtryk for denne udvikling i Danmark kan ses ved, at Institute of Sports Medicine Copenhagen (Bispebjerg Hospital) igen har modtaget prisen ’Global Excellence’, som er en hæder for at være en af de internationalt førende inden for sit felt. Samme afdeling er sammen med Artroskopisk Center Hvidovre blevet genudnævnt til et ud af ni IOC (International Olympic Committee) centre i verden.

En generel tendens i forskningen inden for idrætsmedicin er, at skader skal behandles aktivt fra det øjeblik, skaden sker. Så det gamle RICE-princip har gennemgået nogle modifikationer for nu at være helt forladt til fordel for POLICE (se afsnittet Håndtering af den akutte skade).

En konsekvens af dette er, at der stort set ikke er nogen idrætsskader, der skal have pause.

Brugen af NSAID (non-steroide anti-inflammatoriske drugs) er ligeledes under forandring grundet forskningen samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger om brug af NSAID (bør ikke være første valg).

Desværre er god forskning ofte en tidskrævende proces, og der kommer derfor ofte behandlinger, som tilbydes idrætsudøveren, hvor forskningen er minimal eller mangelfuld. Muligheden for at rådgive den enkelte i disse tilfælde kan derfor være en svær situation, da historien viser, at mange forgangne behandlingsmodaliteter var modefænomener, der senere viste sig at være virkningsløse (og i værste fald skadelige).

Der er i disse år en lang række behandlinger, som har karakter af ’modefænomener’. De starter oftest i elitemiljøet og breder sig herfra til motionister. Af disse behandlingsmodaliteter kan nævnes: PRP (Platelate Rich Plasma), ekstrem afkøling, HVI (High Volume Injection) og Shockwave. Tiden (forskningen) må vise, om disse nye behandlinger finder en plads i det etablerede behandlingssystem.

I forlængelse af de ’modeprægede behandlinger’ er der i disse år også en rivende udvikling af ’rigtige’ måder at træne på. Det kan være barfodsløb, forfodsløb, Crossfit, Warrior Dash m.fl. Disse modetræningsformer har tidligere været præget af enkeltpersoners tro på en træningsform, men er nu i højere grad præget af kommercielle interesser (der tages patent på den nye træningsform, som der så kan købes licenser til). Uanset drivkraften i disse træningsformer er problemet, at dokumentationen for, at den ene eller den anden af disse træningsformer skulle være overlegen, er ganske beskeden eller ikke-eksisterende. Det er derfor op til den enkelte læge at bruge sin sunde fornuft, erfaring og uddannelse til at rådgive den enkelte patient.

Den største udvikling inden for idrætsmedicin i disse år er brugen af fysisk aktivitet som behandling for en lang række af ofte kroniske lidelser (diabetes, hypertension, stress, fedme, depression, artrose m.fl.) Behandlingerne med fysisk aktivitet har vist sig at være fuldt på højde med medicinsk behandling og i flere tilfælde den medicinske behandling overlegen (se Motion på recept).

Hovedtraumer er et af de områder, hvor der er sket størst ændring i anbefalingerne over de sidste 10 år. Der er for nyligt udkommet nye retningslinjer for større og mindre hovedtraumer, som er et resultat af et tæt samarbejde med DIMS, DIF og forbundene (se Hjernerystelse og idræt).

Sundhedsstyrelsen har allokeret ressourcer til de nationale kliniske retningslinjer.

Et spændende tiltag har været en national klinisk retningslinje i almen praksis, hvor flere bevægeapparatsproblematikker er opdaterede (menisk, skulder, hofteartrose, rygsmerter, spinalstenose, cervical prolaps og smerter i bevægeapparatet).

Link:

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Nationale-kliniske-retningslinjer-Udvalgte-anbefalinger-til-brug-i-almen-praksis.ashx?la=da&hash=D87B97DEBCCC482EC5DADC0F1903EE9062868A37

Andre interessante NKR’er: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nkr).

• Knæartrose: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2012/NKR-Knaeartrose
• Udvalgte skulderlidelser: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2013/NKR-Udvalgte-skulderlidelser.
• Værd at vide om udredning og behandling af patienter med generaliseret smerter i bevægeapparatet: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2018/NKR-Udredning-og-behandling-af-patienter-med-generaliserede-smerter-i-bevaegeapparatet.
• Link til alle 65 NKR: https://www.sst.dk/da/Udgivelser?Serie={7507318F-CE46-401F-A601-F4CDE755FF42}
• Børn og unge med særlige behov (evaluering af satspuljen forebyggende indsatser for overvægtige børn og unge).
• NKR af ældre med funktionsnedsættelser (ernæring og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger).
• Rehabilitering af KOL patienter.
• Værd at vide om smertestillende håndkøbsmedicin.
• Fokus på kost og træning til svage ældre.
• Ikke-kirurgisk behandling af slidgigt i hoften.

Idrætsmedicinerens rolle som behandler, forebygger, rådgiver og udvikler forbedres derfor år for år. Dette vil være til gavn for idrætsudøvere og personer med kroniske sygdomme, hvor idræt kan bruges som behandling.

Tommy Frisgaard Øhlenschlæger