Idrætsmedicin

Overlæge Tommy Frisgaard Øhlenschlæger

Speciallæge i intern medicin og reumatologi, diplomlæge i idrætsmedicin

Overlæge, Institut For Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital

Konsulent, Aleris-Hamlet

Lektor, Københavns Universitet (postgraduat klinisk lektor).

OPDATERING PÅ OMRÅDET

Corona har haft stor indflydelse på idrætsmedicinen, såvel som næsten alle andre områder af vort samfund. Flere har under coronakrisen meldt sig ud af holdidræt og organiseret idræt.

Der har været en øget inaktivitet under hjemsendelsen, hvor man har manglet de mange skridt og transport til og fra arbejde samt andre aktiviteter.

Overvægt har hos mange været en konsekvens af inaktiviteten, og efter genåbningen af samfundet har der været flere overbelastningsskader efter lang tids inaktivitet. formodentlig grundet en uhensigtsmæssig hurtig øgning af træningsmængden.

Der kan kun gisnes om, hvilke konsekvenser inaktiviteten har haft på danskernes sundhed.

Studier verden over har vist, at inaktive har højere risiko for indlæggelse ved en covid-19-infektion, 6 gange højere dødelighed under indlæggelse, samt at vaccinen er dårligere dækkende, hvis man er inaktiv.

Aktiv livsstil har derfor også under en coronapandemi betydelige fordele.

Reviews i løbet af året har også vist den gode effekt på søvn og psykologiske/psykiske lidelser.

ISPAH (International Society for Physical Activity and Health) har et mål om 10% reduktion i inaktivitet inden 2025 og 15% reduktion i inaktivitet inden 2030.

De finder, at det skal ske via skoleprogrammer, aktiv transport, byplanlægning, sundhedsvæsenet, folkeoplysning, sport og adspredelse for alle, arbejdspladsen og lokalsamfundet.

Der er efterhånden tung evidens for den gode effekt af motion. Men hvorfor gør vi det så ikke?

Daniel E. Lieberman er en af dem, der har forsket i dette, bl.a. ved at studere naturfolk og evolution.

Hans konklusion er, at det er ”naturstridigt at bevæge sig”. Den energimængde, vi har haft til rådighed, er prioriteret til vækst, vedligeholdelse af kroppen, lagring og frem for alt reproduktion.

Energiforbrug til unødig bevægelse har derfor været uhensigtsmæssigt.

Mennesket bevæger sig kun, hvis det er nødvendigt (føde, farer m.m.), eller hvis det er sjovt/leg.

Set med evolutionsbriller er ISPAH’s værktøjer på nogle områder hensigtsmæssige, men på andre er det mere af det, som vi i årevis har vist ikke virker.

Vi har ikke med nok så megen viden om de gavnlige effekter af motion kunnet få flere til at være aktive, tværtimod!

Mikrobiomet i tarmen har i flere studier også haft indflydelse på idrætsmedicinsk forskning. Fx er der i maratonløbere fundet overvægt af ”Veillonella atypica”.

Gives mikrobiomet til mus, vil de øge deres løbedistance væsentligt. Formodentlig via en virkning på nitrat.

Tommy Frisgaard Øhlenschlæger